Du er sikkert allerede aktiv på de sociale medier, som fx Instagram. Men måske oplever du ikke de resultater, du gerne vil have?
Hvis du gerne vil skabe gode resultater på Instagram, bør du have en Instagram-strategi for din profil. Har du tænkt over, hvad du vil med din profil? Din målgruppe? Eller hvilke historier, du gerne vil fortælle?
Det er spild af gode kræfter, hvis du ikke sørger for at målrette din profil. Der skal være en råd tråd i det, du poster.
Du får her de seks mest grundlæggende ting, du altid bør have styr på, for at få succes på Instagram
Hvad vil du med din profil?
Det allerførste, du bør fokusere på, når du laver din Instagram-strategi er, hvad du vil med din profil. Det kan måske virke overflødigt, men det er med til at sikre, at du ikke går i en forkert retning af, hvad du egentlig vil.
Inden du svarer, at dit mål på Instagram er, at få flere følgere, stopper jeg dig lige der. Tænk i stedet over, hvad du vil med de følgere, du får.
Tænk derfor gerne “Hvad kan jeg, der skiller mig ud fra andre profiler” og “hvad er mit mål med profilen”.
Vil du have flere kunder i din forretning, være influencer, inspirere eller skabe en offentlig debat?
Det er vigtigt, at du har fastsat dig dine mål, når vi skal videre til næste step. Her skal vi nemlig finde din målgruppe, hvilket bliver en del nemmere, når dit mål er klart.
Find din målgruppe
Som skrevet i forrige punkt, hænger dit mål og din målgruppe sammen. Derfor har du nok allerede gjort dig nogle tanker om din målgruppe.
Hvis dit produkt udelukkende er dansk, skal de fleste af dine følgere også være danske. De skal også gerne være bosat i Danmark, hvis du sælger en ydelse her. Så er de nemlig mere tilbøjelige til at købe dit produkt eller den ydelse, du tilbyder.
Du har sikkert allerede gjort det klart, hvem din kernemålgruppe er. Det er også dem, du skal fokusere på på Instagram.
Derfor skal du tilpasse dit indhold til din kernemålgruppe.
Find dit DNA
Det er nu, det sjove begynder – nemlig at kigge på dit indhold. Det er nemlig der, du skaber trafik og følgere på din profil.
Du skal skabe en visuel identitet, så dine følgere altid kan genkende dine billeder. Instagram er et visuelt medie, derfor er det vigtigt at sikre at dit brand bliver genkendt.
Det kan være en god idé, hvis du gennemgår de billeder, du allerede har på din konto, så de stemmer overens med din nye røde tråd, du netop har fundet frem til. De billeder, der ikke passer ind i din nye identitet, bør du slette fra dit feed. Du kan stadig gemme dem i dit arkiv. Udover at sikre den røde tråd hjælper det også på Instagrams algoritme.
Et par fif til at gøre dig genkendelig på Instagram:
- Brug altid den samme type af grafik, som er i tråd med dit brand
- Brug forskellige kompositioner
- Brug det samme filter til dine billeder
Det er vigtigt, at du ikke lægger en for stram linje for din røde tråd, for det kan ende med at begrænse dig og gøre det svært at lægge billeder op.
Og nu til selve indholdssiden af dit DNA.
Nu vi har den røde tråd på plads visuelt, skal vi til at kigge på indholdet af dit DNA.
Først skal du kigge på din fortællerstemme.
Skal din profil kun være faglig, eller vil du også gøre den personlig? Det kan være en god idé at finde en balance, hvor du både deler fagligt indhold og samtidig også giver et indblik i, hvad der foregår bag om profilen.
Dernæst skal du finde ud af, hvilken form for storytelling, du vil bruge. Vil du være den inspirerende, eksperten, den personlige, den produktdrevende eller måske noget helt femte?
Spørg dig selv, hvordan du kan skabe mest værdi for dine følgere og brainstorm forskellige typer af opslag, din målgruppe vil synes om.
Lav en hashtagstrategi
Det er en rigtig god idé at bruge hashtags på dine opslag, da det giver mere engagement end uden. Mange bruger hashtags som en form for søgeord til at finde opslag og profiler, der matcher ens interesser. Derfor kan du målrette dine hashtags, så andre kan finde din profil.
Her er et par huskeregler til hashtags:
- Brug hashtag med mellem 5.000-100.000 opslag
- Brug gerne mellem 10-20 hashtag pr. opslag
- Undgå hashtags med over 500.000 opslag
- Undgå hashtag med under 1.000 opslag
- Brug forskellige hashtags-kombinationer
Hvis du har et brand, er det oplagt, at du skaber dit eget brandhashtag, som både du og andre brugere kan bruge. Her er det vigtigt, at du skaber et hashtag, der ikke bliver brugt i forvejen, så det leder videre til din profil.
Vær synlig på Story
Man kan ikke komme udenom at bruge stories på Instagram. Det er her, meget af interaktionen foregår. Du kan både dele dine post fra feedet, gå mere i dybden eller dele bagom-indhold, som ikke matcher din røde tråd i dit feed.
Du kan også gemme dine stories i højdepunktet, så de bliver tilgængelige i mere end 24 timer.
Du kan både dele billeder og videoer i Story. Du kan også lave meningsmålinger eller spørgerunder, hvilket også er med til at skabe en større interaktion med dine følgere. Det er også muligt at gå live på Instagram.
Få flere hacks til at lave gode Instagram Stories her samt til annoncering i Instagram Stories her.
Interagér med dine følgere
Det er nu, du skal ud og gøre reklame for din Instagram-profil. Det kan du bl.a. gøre ved at følge de konti, du selv ønsker som følgere. Du kan også gøre det ved at kommentere andres opslag. Og vigtigst af alt: svare på kommentarer eller stille spørgsmål på dine egne billeder.
Interaktion med dine følgere er key, hvis du vil opnå gode resultater!