Content Upgrades: Den oversete måde at få tilmeldinger til dit nyhedsbrev

Content Upgrades: Den oversete måde at få tilmeldinger til dit nyhedsbrev

Freebies, leadmagneter… du kender dem sikkert. De der små appetizers, du tilbyder din målgruppe i bytte for en emailadresse. Det kan være adgang til et minikursus, en e-bog, en tjekliste, et webinar eller andet, der kan inspirere din målgruppe og give dem muligheden for at lære dig bedre at kende.

👉 Men kender du til content upgrades?

Hvis ikke, så bliv hængende. Her skal det nemlig handle om content upgrades, hvorfor de er virkelig smarte, og hvordan du selv kommer i gang med at lave dem.


Psst!
Har du ikke en freebie endnu – men går du med tanker om at lave en?


Så… hvad er en content upgrade egentlig?

For et par uger siden besøgte jeg en veninde. Hendes datter havde lige haft fødselsdag, og jeg tænkte derfor, jeg skulle have en lille gave med. Hun blev 13, og jeg synes, det var svært at finde på noget. Så det endte med at købe et gavekort til Matas – det kan alle 13-årige piger da bruge ik’?

Det kunne hende her i hvert fald. For hun blev simpelthen så glad, da hun pakkede gaven op 🙌

Det var dog ikke gavekortet, hun begejstret trak op af indpakningen… Det var en lille tube håndcreme – altså den vareprøve, der fulgte med gavekortet!

“De her vareprøver er bare det bedste ved at få gavekort!”, udbrød hun. Gavekortet var fint nok, men vareprøven var bare wauw 🌟 Det er netop derfor, mange butikker gør brug af vareprøver. Det kan noget. Det giver modtageren følelsen af at blive forkælet med noget ekstra. Det er “the cherry on top” 🍒

Sådan er det også med content upgrades.

Content upgrades er netop indhold, du laver som kirsebærret på toppen af det indhold, din målgruppe har adgang til helt gratis. Det kan f.eks. være indhold relateret til et blogindlæg, en video, et podcast afsnit eller noget helt fjerde.

Med andre ord er en content upgrade en opgradering af dit gratis indhold, mod at modtageren tilmelder sig dit nyhedsbrev. Deraf navnet…

Men hey – er det ikke bare en freebie?

Jo altså, formålet er det samme – nemlig at få din målgruppe til at hoppe med på nyhedsbrevet. Det der adskiller en content upgrade fra en freebie er, at den bliver tilbudt i forlængelse af dit blogindlæg eller hvad du vælger at dele kvit og frit med din målgruppe. Du tilbyder altså noget ekstra som supplement til det, din målgruppe netop har læst/set/lyttet til.

Lad os tage et par eksempler…

En content upgrade kan være:

  • En PDF-fil
  • En lydoptagelse
  • Et ekstra podcastafsnit
  • En ekstra video
  • Et cheatsheet
  • En infografik
  • Blogindlægget som e-bog
  • Et værktøj
  • En test
  • En transskription af en video eller lydfil
  • En tjekliste
  • En liste med hovedpointer
  • Ekstra information/viden
  • Et bonustip
  • En skabelon
  • En case
  • Et eksklusivt interview
  • Et arbejdsdokument
  • En ressourceliste (en liste over ting/værktøjer/apps)
  • En rabatkode

Det er kun din fantasi, der sætter grænserne!

Men husk ❗ For at få mest ud af din content upgrade, skal indholdet være af værdi for din målgruppe og relatere sig til det indhold, de først har vist interesse for.

Hvordan bruger andre content upgrades?

Nu ved du, hvad en content upgrade er. Men hvordan kan du bruge dem i praksis?

Det får du et par eksempler på her:

✍️ Blogindlægget

  1. En psykolog har lavet et blogindlæg med 7 tips til, hvordan du får et bedre selvværd.
  2. Mette skriver “hvordan får jeg et bedre selvværd?” i Googles søgefunktion, og blogindlægget dukker op i søgeresultaterne. Mette klikker nysgerrigt videre for at få hjælp med sin udfordring.
  3. Når Mette med stor interesse har læst blogindlægget med de 7 brugbare tips, tilbyder psykologen at sende hende de 7 tips + 5 bonustips i en pdf-fil. Det eneste Mette skal gøre er at tilmelde sig nyhedsbrevet.
  4. Sådan 💪 Mette skriver sig op til at få alle tips – og psykologen har direkte adgang til Mettes indbakke og kan sende inspiration og gode tilbud i hendes retning!
 
Eller:
 
  1. En kommunikationsrådgiver har lavet et blogindlæg med den ultimative guide til autentisk lederskab.
  2. Katrine er leder og falder over blogindlægget på LinkedIn, hvor det er blevet delt. Hun klikker sig ind for at få inspiration.
  3. Kommunikationsrådgiveren tilbyder flere steder i blogindlægget at sende den omfattende guide som en e-bog til Katrine i bytte for hendes emailadresse.
  4. Sådan 💪 Katrine takker ja og skriver sig op til e-bogen plus nyhedsbrevet – og kommunikationsrådgiveren kan nu sende endnu flere guldkorn plus kampagner til Katrines fremover!

 

🎙 Podcasten

  1. En coach laver et podcast afsnit om, hvordan du undgår stress fra morgenstunden og inkluderer en kort, guidet meditation, der hjælper lytteren til en god start på dagen.
  2. Simon får anbefalet podcasten af en god ven og lytter med stor interesse til afsnittet.
  3. Til slut i podcasten tilbyder coachen at sende selve lydfilen med den guidede meditation til Simon og de andre lyttere, mod at de skriver sig op til nyhedsbrevet via siden, podcasten ligger på.
  4. Sådan 💪 Simon tilmelder sig og kan nu nemt tilgå lydfilen med meditationen, når han har brug for det. Og coachen har endnu en potentiel kunde på mail-listen, som fremover kan få mails med tips, tilbud og andre gode sager!


Eller:

  1. En kostvejleder laver et podcast afsnit med 3 gode råd til en kostomlægning, der varer ved.
  2. Anette finder podcast afsnittet i sin podcast-app og suger begejstret de gode råd til sig.
  3. Blandt de gode råd anbefaler kostvejlederen, at Anette lægger en kostplan. I samme ombæring inviterer kostvejlederen Anette til at skrive sig op til nyhedsbrevet og få tilsendt en rabatkode, der giver 25% rabat på at få lavet en skræddersyet kostplan.
  4. Sådan 💪 Anette skriver sig op og får tilsendt rabatkoden. Hun er et skridt tættere på at købe – og med på mail-listen, når fremtidige kampagner sendes ud!

📹 Videoen

  1. En yogainstruktør deler en video om, hvordan yoga kan hjælpe mod smerter i nakke og skuldre.
  2. Morten Googler “hjælp til nakkesmerter” og støder på videoen i søgeresultaterne, hvorefter han klikker sig ind for at lære mere.
  3. På den side, videoen ligger på, giver yogainstruktøren Morten mulighed for at skrive sig op og få en ekstra video med de yogaøvelser, der hjælper mod smerterne. Det koster blot en tilmelding til nyhedsbrevet.
  4. Sådan 💪 Morten skriver sig op og får tilsendt videoen med yogaøvelser – plus fremtidige kampagner, tips og inspiration, som yogainstruktøren sender ud!
 
Eller:
 
  1. En grafisk designer laver en videoguide til, hvordan du laver et flot coverbillede til din Facebookgruppe.
  2. Amalie falder over videoen via en søgning på YouTube og følger interesseret med, for hun sidder netop og bakser med sit coverbillede.
  3.  Til sidst i videoen inviterer den grafiske designer Amalie til at hente en færdig skabelon til coverbilledet i bytte for hendes emailadresse.
  4. Sådan 💪 Amalie får en brugervenlig skabelon, og den grafiske designer kan senere sende mails i hendes retning!


Hvorfor er content upgrades en god idé?

De fleste virksomheder derude arbejder med freebies af den ene eller anden slags. Det er langt sjældnere, at vi støder på content upgrades. Og det er en skam. Faktisk vil jeg gå så vidt at påstå, at du ikke udnytter dit indhold til fulde, hvis du ikke arbejder med content upgrades.

Du har knoklet længe på at lave det blogindlæg/den video/den podcast/[indsæt selv indholdstype]… Og måske får du masser af trafik til hjemmesiden lige netop pga. det specifikke stykke indhold.

Hvorfor ikke tage det til et endnu højere niveau og trylle indholdet om til en lead magnet? 🚀

– Så du både skaber trafik OG får nye og relevante mails på din liste!

Faktisk vil du ofte opnå en højere konverteringsrate med din content upgrade end med din freebie. Og de der skriver sig op vil ofte være særligt interesseret i det, du tilbyder, da de allerede har slugt dit gratis indhold og vil have mere. Du får altså flere mails på din liste fra folk, der med større sandsynlighed vil købe det, du sælger.

What’s not to like?

 


Tip 💡

Laver du indhold til flere forskellige målgrupper?

– F.eks. ledere og medarbejdere, par med børn og par uden børn eller selvstændige og større virksomheder…

Så kan du også bruge content upgrades til at segmentere din email-liste endnu bedre! Med content upgrades kan du se, hvad den enkelte på din liste har skrevet sig op til, og du kan sende super relevante e-mails inden for et emne, der matcher modtageren.

Ren win-win!


 

Hvordan kommer du selv i gang?

Hvis du vil forvandle dit gratis indhold til uimodståelige lead magneter, anbefaler jeg, at du følger disse fire trin for at få mest muligt ud af din indsats:

  1. Find dit bedste blogindlæg (flest læsere/delinger/kommentarer/likes ell. lign.). Du kan nemt tjekke dit mest populære indhold i Google Analytics eller i statistikken på dine social media platforme.
  2. Hvad handler det om?
  3. Hvordan kan du skabe større værdi for læseren ved hjælp af noget ekstra? Er det via en videoguide til noget, du nævner i indlægget, en tjekliste eller et bonus interview?
  4. Hvilket format er det mest attraktive for modtageren? Husk at holde dig inden for din tidsramme og de ressourcer, du har rådighed.

 

🫵 Har du selv erfaringer med Content Upgrades?

– Del dem endelig med os i kommentarerne!

Skriv til mig Har du brug for hjælp til din online tilstedeværelse?

Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så du kan styrke dit brand og tjene flere penge.

Vil du dele denne artikel?

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin
Del på Pinterest

2 Responses

  1. Hej Jacob
    Hvor sejt! Det lyder i hvert fald super brugbart 🙂 Jeg håber, det giver gode resultater!
    Og jo, du har fuldstændig ret – vi skal bestemt også have gjort det ekstra tydeligt i dette indlæg 🙂
    Kh. Michelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *