WorkHeros logo

3 konkrete tips til terapeuten, der vil starte digital markedsføring

3 konkrete tips til terapeuten, der vil starte digital markedsføring

af Gæsteblogger, Oliver Lindebod, Terapeut Booking

Eksponering, visninger, e-mail flows, indhold. Jeg kunne blive ved. Der er nemlig mange discipliner inden for markedsføring. Måske endda for mange?

 
Har du tidligere tænkt, at marketing var den næste grundsten, du skulle give opmærksomhed i din forretning? Indtil du så åbnede Google Analytics eller Facebook Business Manager og blev oversvømmet med kolonner og tal?
 
Hvor skal man starte? Specielt efter corona.
 
I enden ønsker vi vel alle en ting med vores marketinginitiativer – og det er flere kunder i biksen. Det gør jeg også. Men det kræver, vi kan tolke de tal, vi får smidt i hovedet, og at vi ved, hvad vi skal gøre med dem.
 
Jeg er heldig at snakke med mange af landets bedste behandlere, terapeuter og klinikker, og de deler samme frustration: Vi vil fokusere på at give den bedste service til vores klienter frem for at undersøge, forstå og mestre digital marketing. Det kan jeg forstå.
 
Mit navn er Oliver Lindebod, og jeg har fået lov til at dele nogle af de tips og tricks, jeg har fra min tid som ansvarlig for digital marketing i Terapuet Booking.
 
Men jeg har dog aldrig selv hjulpet vores kunder med digital marketing. Det er ikke en del af den service, vi giver i Terapeut Booking.
 
Derfor har jeg været glad for at kunne henvise dem til værdifuldt materiale om, hvordan man kan markedsføre sig online.
 
Men hvorfor skal jeg så give dig 3 konkrete tips til digital markedsføring?
 
Først fordi jeg kender til digital marketing som disciplin, men vigtigst er, at jeg kender godt til verdenen inden for terapi, behandling og klinikdrift. I mere end 5 år har jeg arbejdet tæt med klinikker og terapeuter i Danmark, Skandinavien og resten af verden.
 

Så derfor har jeg 3 konkrete tips til, at du kan starte dine initiativer inden for digital marketing

 
Lad os starte!
 

Tip #1: Få et bookingsystem, hvor du kan tracke dine resultater

 
Ligesom marketing bliver mere digitaliseret, ser vi det samme inden for klinikdrift. Et godt digitalt kliniksystem skaber et overblik og øger sikkerheden med de informationer, du indsamler på dine klienter.

Det kan være, derringer en klokke, når jeg siger GDPR?
 
De seneste år er flere og flere bookingoplevelser rykket ud på nettet. Det samme gælder mange af landets klinikker og terapeuter.
 
Vi ser det på hjemmesiderne og i klinikkerne: “Book online på…”
 
Men ikke alle besøgende på din bookingside ender med en bookingbekræftelse. 

Desværre.
 
Derfor kan det være en fordel at bruge et booking system, der automatisk indsamler data til din Google Analytics eller Facebook pixel, så du kan se, hvor folk falder fra og optimere ud fra det.
 

Tip #2: Automatiser din kommunikation

 
En stor del af marketing er kommunikation.
 
Heldigvis kan meget af denne kommunikation automatiseres. Med den rigtige vejledning kan du få sat nogle geniale “automation flows” op, så dine klienter husker dig og vil besøge dig igen.
 
Hvad skal du skrive om?
 
Jeg vil anbefale dig at skrive om noget, du ved. Du skal dele ud af din viden til dine klienter.
 
Som terapeut og behandler ønsker man at hjælpe sine klienter. Del interessante artikler inden for dit felt og del din egen perspektivering på det, der bliver skrevet. 
 
Giv dine klienter tips og tricks til, hvordan de passer bedre på dem selv. 
 
Eller mind dem om, at det snart er tid til at besøge klinikken? 
 
Der er mange muligheder inden for kommunikation. Et enkelt eksempel er at bruge nyhedsbreve, og der er masser af tricks til, hvordan du kan få flere tilmeldinger og læsere
 
Sørg for at dele din ekspertviden, og automatiser processen!
 

Tip #3: Vær ikke nervøs for at vise din personlighed

 
Jeg vil gerne fortsætte lidt i sporet omkring kommunikationen, og noget, som jeg ofte ser, bliver overset i denne digitale udvikling. 
 
Vis din personlighed.
 
Vi har set det før: “Thank you for contacting us. You have ticket #345255”
 
Kedeligt, ikke?
 
Det er umuligt at definere præcist hvordan, dette skal gøres, men jeg vil anbefale at bygge din kommunikation op med så meget personlighed som muligt.

Vis dine klienter hvem du er!
 

Bonus tip #4: Du behøver ikke være eksperten!

 
Og du behøver ikke at skulle det hele.
 
Jeg tror, det første skridt er at acceptere egne begrænsninger, og at alle starter forskellige steder.
 
Er du mega god til at skabe en relation med dine klienter gennem kommunikation? Så er det måske der, du starter.
 
Har du tid og evne til at forstå tal i Google Analytics? Så gør det!
 
Har du muligheden for at få nogle til at lægge marketingplanen for dig? Så overvej det!
 
Uanset hvad så er det værd at tænke over, hvordan du kan få flere kunder i biksen ved at kaste dig over digital markedsføring i en eller anden form.
 
Alt det bedste
COO, Oliver Lindebod
Terapeut Booking

 

Skriv til mig Har du brug for hjælp til din online tilstedeværelse?

Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så du kan styrke dit brand og tjene flere penge.

Vil du dele denne artikel?

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin
Del på Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *