Den vigtigste ingrediens i personlig branding
Vi får rigtig mange henvendelser fra solo-selvstændige og vidensvirksomheder, som gerne vil have hjælp til deres branding og online markedsføring.
De vil gerne nå bredere ud og positionere sig som eksperter, så de kan sælge mere af deres ydelser. Obvious, ik’?
Men graver man lidt dybere, ønsker mange faktisk ikke at være et egentligt brand. Eller de ønsker kun fordelene ved at være et kendt brand, men kan ikke leve med ulemperne.
Lad os lige stoppe op et øjeblik – for hvad vil det egentlig sige at være et brand?
“Definition: The marketing practice of creating a name, symbol or design that identifies and differentiates a product from other products.”
– Entrepreneur.com
At være et brand handler altså om at differentiere dig fra andre på markedet. At blive husket for noget særligt.
Mange af vores kunder drømmer om at være et personligt brand, der får medieomtale, har et stort publikum, skriver bestsellers, holder foredrag og får fyldt sine online kurser op.
Men for at være et personligt brand, kræver det også, at du tør stille dig frem i rampelyset, gøre opmærksom på dig selv og vise, hvad du har at byde på.
Det kræver, at du tør vise, hvad du står for.
Og det kræver, at du ikke kan please alle (gisp!).
Er DU også bange for at være et brand?
Hvis du skriver til alle, rammer du ingen!
Nogle af de bekymringer vi oftest hører er:
“Hvad mon mine fagfæller vil tænke, hvis jeg siger det her?” (psykologer, jeg peger særligt på jer her!)
“Hvad så med dem, der er uenige med mig, som så aldrig vil købe noget af mig?”
Og lige præcis det her med at sortere nogle folk fra, er en af nøglerne til at blive et brand. Du kender måske allerede den saying inden for kommunikation, der hedder ‘Hvis du skriver til alle, rammer du ingen’. Og den rammer faktisk også plet her.
Men det betyder også, at du vil sortere folk fra og skubbe folk fra dig. Du vil måske endda få haters…
Soulaima Gourani, som må siges at være et kendt personligt brand herhjemme og internationalt, møder også af og til kritik fra folk, der er uenige med hende. Og det er en af konsekvenserne, når man er et personligt brand.
Ninka der oprindeligt blev kendt fra Kernesund Familie har også fået masser af kritik gennem årene og har været i diverse ‘shitstorms’, når hun bl.a. har råbt op om, at autisme kan kureres og lagt sig ud med Kræftens Bekæmpelse.
Hun har stadig et hav af toployale fans.
At være et personligt brand kræver, at du tør stå ved dine holdninger. Det kræver, at du kan stå imod folk, der er uenige og folk, der bare hater for at hate.
Men fordelene er ikke desto mindre også meget større, når først du begynder at vise personlighed og autencitet. For først der vil du tiltrække de folk, som virkelig forstår dig og bliver dine true fans.
Hvorfor skal du egentlig være et (personligt) brand?
Det var ikke et forsøg på at skræmme dig væk fra at bygge et personligt brand, at jeg nævner ulemperne. Fordelene opvejer i den grad det negative, og at være et stort brand er ofte det, der kan tillade dig at realisere dine (vildeste) drømme for din forretning.
Ved at have et stærkt personligt brand, kan du nemlig drage fordel af:
- At du bliver eksperten på dit felt
- At du tiltrækker lige præcis de kunder, som forstår dig, og det du står for
- At du kan få en (eller flere) bogkontrakt(er)
- At blive ringet op af journalister og få medieomtale
- Men vigtigst af alt: at det bliver meget nemmere at sælge dine ydelser, fordi dit publikum ved, at du findes og har tillid til dine evner
Sådan viser du personlighed i din markedsføring
Måske sidder du lige nu og tænker: “Jaja, det er altsammen meget fint. Men hvordan hulan viser jeg personlighed – og hvordan identificerer jeg overhovedet mit brand?”
Det skal jeg fortælle dig.
Her er nogle ting, du kan kaste dig ud i allerede i dag:
# 1 Skriv som du taler (og drop det formelle sprog)
Lad være med at være en anden, når du skriver. Mange falder i “akademiker-fælden” og tror, at de skal skrive så perfekt, at det bliver så overdrevet formelt, at ingen orker at læse dine tekster.
Hvis du snakker som en havnearbejder, så er det også sådan, du skal skrive. Du skal nemlig skrive som dig selv. Og ja, det vil sikkert afskrække nogle, hvis du tør bruge bandeord, men hvis det også er sådan, du selv taler, vil de alligevel ikke være et match til dig.
# 2 Vær ikke bange for at dele dine holdninger eller værdier
Folk kan mærke dig, når du deler dine holdninger og står ved dem.
Tilhører du fx en bestemt bølge inden for dit felt som low carb eller veganisme? Dem, der ræsonnerer med dine holdninger eller værdier, vil kunne relatere, og dem der ikke gør, vil helt automatisk blive sorteret fra. Det er lige, som det skal være. Det er fx det, Anna Bogdanova gør i sit indlæg: Farlig trend: hormontilskud. Du må ikke eksperimentere med det her!, hvor hun advarer imod hormontilskud.
Så vær ikke bange for at bekende kulør.
Du kan også dele din vision. Hvis folk kan relatere til din vision, vil de være mere tilbøjelige til at købe af dig.
# 3 Brug videoer eller lyd
Når du deler ud af din viden via video eller lyd, giver du folk en mulighed for at connecte med dig på et dybere plan, end når de blot læser dine ord.
Du kan fx benytte nedenstående kanaler:
- Instagram Stories
- Lav en Facebook live
- Podcasting – vær gæst i en andens podcast eller start din egen
- Lav en Youtube-kanal
Giv fx dig selv en lille challenge og gå live på din Facebook-side eller lave en video med dig selv i Instagram Stories. Det er grænseoverskridende, men jeg lover dig, at det kan være et meget kraftfuldt værktøj i din markedsføring.
# 4 Vær personlig
Når du er personlig, kan folk for alvor mærke dig – personen bag. Og det er så vigtigt som et personligt brand.
Brug din egen historie – hvis det føles rigtigt for dig. Hjælper du stressramte, efter du selv gik ned med stress og kæmpede dig tilbage? Den historie er du nødt til at dele, så potentielle købere ved, at du forstår præcis, hvad de går igennem.
Du behøver ikke være perfekt – del din egen rejse og vis dine følgere, hvad du selv øver dig på og gerne vil være bedre til.
Er du klar til at blive et brand med kant?