WorkHeros logo

Lad dit arbejde med branding og SEO gå hånd i hånd

Lad dit arbejde med branding og SEO gå hånd i hånd

Har du din egen virksomhed, eller er du en central del af en mindre virksomhed? Så er mit gæt, at du har gjort dig tanker om ting om visuelt udtryk, logo og identitet. Altså det, der udgør virksomhedens brand – uanset om du er et personligt brand eller virksomheden har sit eget brand. De ting, der er med til at give omverdenen den ønskede opfattelse af virksomheden.

Men arbejdet med branding skal også formidles til din målgruppe. Ellers får de aldrig muligheden for at identificere sig med virksomhedens brand og engagere sig i dit univers.

Det er her SEO kommer ind i billedet.

Og selv om du måske ikke tror det, kan branding og SEO gå hånd i hånd og skabe gode resultater for din virksomhed.

Vil du styrke dit arbejde med branding og samtidig opnå højere placeringer i Googles søgeresultater? Så læs med her, hvor vi kommer med vores idéer og tips til, hvordan du kan opnå resultater i begge lejre på én og samme tid.

Arbejd med links

Det er virkelig værd at bruge krudt på at arbejde med links – både når det kommer til links fra andre hjemmesider til din virksomheds og omvendt.

At få relevante hjemmesider til at linke til din side er kendt for at være en af de faktorer, Google vægter allerhøjest, når det kommer til en god placering i søgeresultaterne. Google ser netop de links som anbefalinger af din virksomhed.

Samtidig er det også guld værd for virksomhedens brand. Når andre vælger at linke til din hjemmeside, føjer det troværdighed til virksomhedens brand. Og det er med til at give din virksomhed et godt omdømme. Vel at mærke hvis de, der linker til dig går i tråd med brandet og er nogen, din virksomhed kan relatere til – noget, der giver din virksomhed værdi.

Tip 1:

Tilbyd at skrive gæsteindlæg på andres hjemmesider og link over til din egen side der fra.

Din virksomhed fremstår også troværdig ved, at du selv linker til andre relevante hjemmesider, typisk i dine blogindlæg. Det signalerer, at du ikke er bange for at vise, at du finder inspiration hos andre, og at værdien i dit indhold er nok til at holde den besøgende på siden. Det ser Google også – og belønner dig for det.

Tip 2:

Hav altid minimum et relevant link i hvert blogindlæg.

Lav unikt content

Det er vigtigt, at din virksomheds brandidentitet adskiller sig fra konkurrenternes og er baseret på en unik historie. Den kan du skabe samtidig med, at du gør det nemmere for målgruppen at finde din virksomhed på Google.

Først og fremmest er det en god idé at undersøge, hvilke søgeord, du ønsker, din virksomhed skal dukke op under, når en bruger skriver dem i Googles søgefelt. Lad søgeordene bestemme emnerne til det content, du vil lægge på hjemmesiden, uanset om det er video, tekst, lyd eller grafik.

Tænk samtidig over, hvordan søgeordene kan understøtte virksomhedens brand. Alle virksomheder kan ikke dukke op, når man søger på brede søgeord som “Ledelse”, “Sundhed”, “Terapeut”. Fokusér i stedet på, hvordan din virksomheds hjemmeside kan dukke op på mere specifikke søgefraser – også kaldet long tail keywords. Det er her de målrettede brugere findes, og det er her, du former brandet i den ønskede retning.

Tip 3:

Tag et kig på Googles relaterede søgeord, når du søger på et ord inden for dit felt. Kan de inspirere dig til at finde gode emner til dit content?

Når du har fundet dit emne, er det tid til at skabe unikt og fængende content. Det er super vigtigt for dit arbejde med branding, at virksomhedens content giver værdi til og er målrettet de rette personer. Det er præcis det, der får din virksomhed til at fremstå unik og værdiskabende.

Du laver det allerbedste content ved altid at overveje, hvad modtageren får ud af budskabet. Besvarer det ofte stillede spørgsmål? Løser det ofte mødte udfordringer? Gør det livet nemmere for modtageren? Tænk over det. Både virksomhedens brand og placeringer i Googles søgeresultater vil få stor gavn af det.

Tip 4:

Husk altid at supplere dit content med unikke sidetitler og metabeskrivelser, der siger noget om virksomhedens brand. Det giver pluspoint hos Google og tiltrækker målgruppen til din virksomhed.

Gør brug af sociale medier

Det er svært at have et stærkt brand, hvis målgruppen ikke kan finde din virksomhed på de sociale medier. Din virksomhed skal være tilgængelig for brugerne og imødekomme deres spørgsmål og kommentarer.

Det er ikke kun en styrke for din virksomheds brand. Det giver også pluspoint hos Google, der belønner hjemmesider, der åbner op for interaktion og engagement.

Tænk også over, om dit grafiske udtryk på de sociale medier stemmer overens med den brandidentitet, du ønsker at kommunikere. Det er en god idé at have et klart og konsistent udtryk, så tag gerne stilling til ting som farvevalg, filtre og brug af hashtags. Her hos WorkHero arbejder vi meget med dette, så når du ser f.eks. vores ugentlige tips på Facebook og LinkedIn, vil du hurtigt se, at de kommer fra os gennem vores brug af logo og grafik.

For at gøre det nemmere for dig og evt. kolleger, anbefaler vi, at der i virksomheden findes skabeloner og retningslinier for det grafiske udtryk. Så sikrer du den klare linje, der går i tråd med brandet og gør det genkendeligt.

Tip 5:

Gør det muligt for dine besøgende på hjemmesiden at dele dine blogindlæg. Det fremmer engagement og interaktion med dit indhold i form af delinger, kommentarer, likes o. lign. Alt sammen noget, der gør Google glad og føjer synlighed, transparens og dynamik til brandet.

Arbejd for de gode anmeldelser

Gør du en indsats for at indsamle andres positive oplevelser med din virksomhed? Det anbefaler vi på det kraftigste, at du gør. Ikke nok med, at din virksomheds brand fremstår troværdigt og unikt, når det anbefales af en tredjepart, skaber du samtidig brugergenereret indhold, hvilket også gør Google glad.

Tip 6:

Saml gerne anmeldelser via forskellige kanaler, f.eks. Facebook, Trustpilot og Google My Business.

Skab en god brugeroplevelse

Vi anbefaler, at du altid gør dit bedste for at indtænke brugervenlighed, design og æstetik på din virksomheds hjemmeside. Er det besværligt at navigere rundt på hjemmesiden? Ser hjemmesiden forkert ud på mobile enheder? Er billederne rodet sat op? Så er der stor fare for, at den besøgende let og elegant hopper videre til konkurrentens hjemmeside.

Google kigger på trafikken til din hjemmeside, hvor længe den besøgende bliver på en side samt om han/hun rent faktisk involverer sig i indholdet. Klikker den besøgende sig hurtigt væk fra din side uden at interagere med den, kan det føre til dårligere placeringer på Google. Det bliver netop vurderet, at dit indhold ikke er relevant for brugeren.

Det er bestemt heller ikke noget, der styrker virksomhedens brand. Derfor er det en god idé at arbejde med et konsistent udtryk på hjemmesiden, så din virksomhed fremstår professionel og fængende. At holde hjemmeside såvel som resten af virksomhedens kommunikation til målgruppen i samme stil og design, skiller brandet ud fra konkurrenterne og gør det genkendeligt. Det er super vigtigt på nettet, hvor brugerne hver dag bombarderes med information fra alle fronter.

Tip 7:

Husk brugervenlighed og konsistens, når du tænker design af hjemmeside. Der er mange muligheder for at være kreativ, men bliver det for komplekst for brugeren, er de videre til næste hjemmeside.

Du har nu fået vores bud på, hvordan du kan lade branding og SEO gå hånd i hånd og opnå gode resultater på begge fronter. Vi håber de kan inspirere dig. Har du andre gode tips, så del dem endelig med os her. Vi elsker at lære nyt og høre om dine erfaringer!

Skriv til mig Har du brug for hjælp til din online tilstedeværelse?

Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så du kan styrke dit brand og tjene flere penge.

Vil du dele denne artikel?

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin
Del på Pinterest

3 reaktioner

    1. Hej Tina
      Jeg er glad for, at det kunne inspirere dig 🙂 Ja, SEO er en kompleks størrelse, men det bliver da lidt nemmere (og sjovere), når interessen også er der!
      Kh. Matilde

Skriv et svar til Matilde Løhr Andersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *