WorkHeros logo

Hvad Youtube-stjernerne kan lære dig om personlig branding (selvom du ikke er teenager)

Hvad Youtube-stjernerne kan lære dig om personlig branding (selvom du ikke er teenager)

Forleden faldt jeg over DR’s program Indefra med Agger, hvor han mødtes med to af Danmarks største Youtube-stjerner.
Den eneste grund til, at jeg i forvejen kendte til verdenen af Youtube-stjerner er, at jeg har en lillesøster på 13 år, der er flittig Youtube-bruger.
Youtube er et af de medier, der for alvor har vundet indpas hos danske teenagere. Ifølge Dansk Medieforskning er Youtube det medie, som de unge ville savne allermest, hvis alle sociale medier pludselig forsvandt. Det har dannet grobund for en hel ny type  karriere. Nemlig karrieren som Youtube-stjerne. De deler videoer om alt fra deres dagligdag til specifikke tips til makeup.
Fælles for dem er, at de er Youtubere og har bragende succes med det blandt danske teenagere.
Lige så forundret jeg er over den verden, lige så fascineret er jeg. Og hvis der er noget, der kan få mig til at føle mig gammel (trods mine blot 26 år), så er det, når jeg hører om Youtuberne, at de har et særligt award-show kun for dem (som blev udsolgt på 5 minutter). Hele den Youtube verden generelt. Så føler jeg mig ikke særlig digitalt indfødt.
Men selvom Youtuberne kan være svære at forholde sig til, er der faktisk en række ting, vi kan lære af dem – særligt som personligt brand.

4 af de største danske Youtubere

Du er måske allerede bekendt med nogle af dem, men her får du en kort introduktion til nogle af de mest populære med min lillesøsters ord.

Armin – 238.975 subscribers på Youtube

Han er den sjove youtuber, og så er han kendt for at være iskold.

Youtube-stjerne Armin

Kristine Sloth – 194.219 subscribers på Youtube

Hun er hudløst ærlig og fortæller om alt fra menstruation og ting, fyre ikke forstår, til tøj og makeup.

Youtube-stjerne Kristine Sloth

Rasmus Brohave – 190.737 subscribers på Youtube

Rasmus er drengerøven og laver ofte jack-ass lignende ting i form af forskellige challenges, som hans fans giver ham. Men som min lillesøster tilføjer, laver han også videoer om “vigtige ting” som fx dækker over videoer om at have ADHD i familien.

Youtube-stjerne Rasmus Brohave

Astrid Olsen – 102.105 subscribers på Youtube

Astrid er fokuseret på mode, skønhed og livsstil og giver inspiration til at style tøj. Hun laver gennemførte how-to videoer til, hvordan du lægger en pæn makeup samt flotte LOOKBOOKS med ideer til outfits ala denne, der handler om ‘Evening Outfits’.

Youtube-stjerne Astrid Olsen
 

Hvad er det, de har til fælles? Og hvad kan du lære af dem?

# 1 De viser personlighed

De er ikke bange for at være for meget, for fjollede, for upassende. De har hver især deres helt unikke  stil. Kristine Sloth er eksempelvis den ærlige type og er også i medierne blevet kaldt den digitale storesøster. Hun er ikke bange for at fortælle om dengang, hun fik menstruation for første gang, den dag hun blev konfirmeret, og hvor pinligt det var.
Fælles for mange af dem er, at de deler deres egne udfordringer, som mange teenagere kan spejle sig i. De deler deres fejl og ikke kun de gode ting.
‘Your vibe will attract your tribe’, som man siger. Og det mestrer youtuberne til fulde.

3 ting du selv kan gøre for at vise mere personlighed:

  • Del dine egne udfordringer – vis, at det hele heller ikke altid er en dans på roser for dig.
  • Fald ikke i fælden med at blive for “poleret”, fordi du vil virke professionel. Dine følgere vil have dig, som du er (med dine bandeord, dårlige vittigheder og lign.) og ikke en poleret version pakket ind i ord med et alt for højt lix-tal.
  • Vis hvem du er udover dit arbejde – har du nogle sjove hobbies, har du den sødeste hund eller noget helt tredje? Det er ikke en opfordring til at fylde din Facebook-side med kattebilleder, men vi vil gerne vide, hvem du er. Hele mennesket og ikke kun hvem du er ud fra dit visitkort.

# 2 De forstår deres målgruppe og engagerer dem

Youtuberne ved præcist hvem, de vil ramme. De unge. Mere præcist de 13-15-årige. De forsøger på ingen måde at ramme alle, for så ville de aldrig nå ud til deres målgruppe, hvis de også skulle kunne skabe værdi for fx voksne.
Det er et råd, vi ofte giver til vores kunder, der forsøger at please alle og skabe værdi for alle. Men det er ganske enkelt umuligt.
Men de ikke alene kender målgruppen – de lytter til dem og engagerer dem. Bl.a. via kommentarer, men også ud fra data såsom, hvor mange views forskelligt indhold får, så de kan bruge det som pejlemærke i forhold til hvad de skal lave mere af.
Derudover engagerer de deres målgruppe. Armin har bl.a. “Spørg Armin”-videoer, hvor han besvarer spørgsmål, som hans fans stiller ham via Snapchat. Kristine Sloth spørger på Facebook, hvad hendes fans vil have, hun skal lave videoer om.

Youtube-stjernen involvere sine følgere med Spørg Armin

3 tips til hvordan du selv kan forstå din målgruppe bedre:

  • Spørg dem ligesom Youtuberne gør – send spørgeskemaer ud og spørg ind til deres udfordringer (hold dem gerne til max 5 spørgsmål) eller stil spørgsmål på din Facebook-side.
  • Brug Googles Key Word Planner til at undersøge, hvad folk søger på inden for dit felt.
  • Tag udgangspunkt i de spørgsmål du oftest får fra dine kunder.

# 3 De udgiver konsistent indhold – af høj kvalitet

Youtuberne ligger ikke på den lade side, når det kommer til at producere og udgive indhold. På dette punkt er de utroligt flittige. De udgiver nemlig flere gange om ugen. Astrid Olsen udgiver eksempelvis fast hver mandag, torsdag og søndag.
Og det er ikke blot indhold. Det er som oftest indhold af høj kvalitet og indhold, som er gennemtænkt og gennemarbejdet. De bruger tid på at redigere det og gøre det ekstra lækkert for deres fans.
Betyder det så, at du også skal udgive indhold hver dag eller flere gange om ugen? Nej, ikke nødvendigvis.
Husk på, at indhold kan være mange ting som fx et konkret tip eller et citat, en kort video med en god pointe optaget med din iPhone og lignende.
Men ved konsistent at udgive indhold, forbliver du top-of-mind hos dine potentielle kunder, og drejer det sig fx om blogindlæg, vil du hurtigere kunne rykke din SEO ved at udgive oftere. Det tager nemlig lang tid at skabe resultater, hvis du kun udgiver et par gange hvert halve år.

3 tips til at komme i gang med at lave indhold:

  • Lav en indholdsplan med forslag til en masse indhold, som kan bestå af uddybende blogindlæg, videoer, korte tips osv.
  • Sæt et mål for hvor ofte du vil udgive – fx kan du beslutte, at du vil dele et nyt tip hver tirsdag.

 
Selv hvis du ikke er den største fan af den unge Youtube-generation, håber vi alligevel, du kan bruge vores tricks i din personlige branding inspireret af vores unge venner.

Skriv til mig Har du brug for hjælp til din online tilstedeværelse?

Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så du kan styrke dit brand og tjene flere penge.

Vil du dele denne artikel?

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin
Del på Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *